På et kontor ved Hellerup Station kæmper Mikkel Kristiansen for at afbøde konsekvenserne af Donald Trumps toldkrig

Det hører til sjældenhederne, at en lille iværksættervirksomhed med blot seks år på bagen får foden indenfor på det store amerikanske marked. Det er imidlertid lykkedes den lille Hellerup-virksomhed VentriJect, som har udviklet en helt ny, banebrydende sensor til at måle kondital med. Men onsdag aften dansk tid blev det spirende iværksættereventyr i USA en hel del mere besværligt for Mikkel Kristiansen, der er administrerende direktør i virksomheden. Nu sidder han helt fremme ved fronten i Trumps toldkrig på et kontor tæt på Hellerup Station og prøver at få overblik over reglerne, mens han overvejer, om og hvordan han kan sende en del af toldregningen videre til sine kunder i USA. »Det er rigtig træls og irriterende. Det er jo ikke værdiskabende, at jeg sidder og bruger tid på det her,« lyder det fra en temmelig frustreret Mikkel Kristiansen. Mikkel Kristiansen er ikke den eneste, der hiver sig i håret i disse timer og dage. Fra de helt store giganter i dansk erhvervsliv, som Mærsk, Novo Nordisk og Danfoss, til helt små virksomheder forsøger ledelserne af finde ud af, i hvilket omfang de er ramt af Trumps toldkrig, og hvad svaret skal være. Berlingske har også talt med Niels Pedersen, medejer af og administrerende direktør i it-virksomheden Blue Line i Søften nord for Aarhus, og ejerleder Lars Bodenhoff fra den lille producent af skæreværktøj til specialplast og stomiposer List-Liniestans i Rødovre. Fælles for de tre virksomhedsledere er en frustration over at være blevet inddraget i en toldkrig, de gerne havde været foruden. Men samtidig er kampånden intakt, og de forsøger alle tre at få det bedste ud af situationen. Usikkerhed rammer hårdt Lars Bodenhoff lægger ikke skjul på, at han godt kunne ønske Donald Trump og hans straftold hen, hvor peberet gror. »Det er ti procent af vores omsætning, vi henter i USA, så der er ingen risiko for, at vi lukker, hvis vi mister salget. Det er mere den uro, Trumps told skaber, der er problemet. Det gør jo, at alle folk klapper hesten og ser, hvad der sker. Derfor risikerer vi, at væksten i resten af vores forretning bliver mindre,« siger Lars Bodenhoff. I Søften nord for Aarhus er det heller ingen hemmelighed, at Niels Pedersen er godt og grundig træt af toldkrigen. Hans virksomhed, Blue Line, leverer speciallavede skærme og computere til medicinal- og biotekindustrien. Den har produktion i sterile omgivelser. Selvom lægemiddelstoffer er undtaget for tolden, er medicinsk udstyr og udstyr til udvikling og produktion af lægemidlerne det ikke. »Det er jo skide besværligt, det her. Som jeg tænkte over, da jeg stod op i morges: I værste fald går det ud over vores salg, fordi amerikanske virksomheder kommer og overtager. I bedste fald giver det bare meget mere arbejdet og mere at bøvle med, som det hedder på jysk,« siger Niels Pedersen. Samtidig er hele situationen i dag lige så usikker, som den var i går. »Hvad nu, hvis der kommer en justering igen om tre måneder, fordi EU svarer igen, og så siger Trump, at så sætter jeg tolden yderligere op. Det ligger jo mellem linjerne,« siger Niels Pedersen. Som den eneste af de tre virksomheder har Blue Line et datterselskab i USA. Selskabet er helt nyt. Det blev etableret ved årsskiftet. Men det giver Niels Pedersen andre muligheder end de to andre direktører. Kan en konditalsmåler blive for dyr? VentriJect er på sin side en opstartsvirksomhed, der blev spundet ud af Aalborg Universitet tilbage i 2018. Stifterne er fire forskere, som har opfundet en sensor, som kan registrere kropsvibrationer fremkaldt af hjerterytmen og ud fra det beregne et kondital. Normalt er måling af kondital ikke noget, man bare lige gør. Det kræver involvering af et løbebånd eller en kondicykel og træningstest, indtil testpersonen er udmattet. Men med den nye sensor er det muligt at måle konditallet på blot tre minutter og uden at træne. Måleren, som VentriJect sælger, består dels af en hardware – sensoren – og dels af en software i form af en algoritme. Kunderne, som i USA er læge- og sundhedsklinikker, betaler et engangsbeløb på nogle hundrede dollar for selve sensoren, samt en abonnementsbetaling pr. måling som betaling for softwaren. »Det er så vores sensor, som bliver ramt af toldsatsen på 20 procent. Det er en ret høj prisstigning, som vi ikke tror, at vores kunder er okay med. Så nu sidder jeg og kigger på, om vi kan opdele regningen til kunderne på en anden måde, så vi tager noget af udgiften til tolden, eller rykke noget mere af regningen over på softwaren,« fortæller Mikkel Kristiansen. Et af Donald Trumps erklærede mål med tolden er, at produktionen skal foregå i USA. Men for Mikkel Kristiansen er det ikke en realistisk mulighed. »Vi er alt for små. Vi er stadig en scale-up-virksomhed. Vi har ikke økonomien til at sætte en produktion op i USA,« siger han. Det gælder også List-Liniestans i Rødovre. Håber, at kunderne bliver Virksomheden, der har 70 år på bagen, har seks ansatte og en omsætning på otte millioner kroner. Som en lille virksomhed er der ikke umiddelbart så meget Lars Bodenhoff kan gøre ud over at håbe på, at hans kunder ikke kan undvære hans produkter. »Hvis de kunne købe noget af samme kvalitet i USA, så havde de gjort det. Så et eller andet sted gør det mere ondt på dem end på mig,« siger Lars Bodenhoff. Umiddelbart har Lars Bodenhoff ikke de store muligheder for at omgå tolden. Han har intet datterselskab i USA, men eksporterer direkte. Hans amerikanske kunde har et datterselskab i England og kunne måske købe produktet ad den vej, så tolden kun blev på ti procent. Men dybest set kan Lars Bodenhoff ikke gøre så meget andet end at tage det roligt og håbe, at hans amerikanske kunde inden for medicinsk udstyr holder fast i ham som leverandør, og at toldkrigen ikke rammer hans europæiske kunder inden for andre brancher for hårdt. Datterselskab giver muligheder Niels Pedersen fra Blue Line er langt bedre stillet, dels fordi hans virksomhed, som tæller mere end 20 ansatte, er betydeligt større og økonomisk stærkere funderet end de to andre selskaber, og dels fordi han har et datterselskab i USA. Trods tolden har han tænkt sig at fortsætte sine planer om at udvide sin tilstedeværelse i USA. Ifølge ham er det amerikanske marked for det specielle it-udstyr, han leverer, i vækst. Amerikanerne har længe haltet efter Europa på området, men øgede myndighedskrav og behov for automatisering og modernisering af den farmaceutiske produktion skaber efterspørgsel efter hans produkter. Han vurderer, at det amerikanske marked i dag er lige så stort som det europæiske. Og at det kan vokse, hvis det lykkes for Donald Trump at presse den amerikanske medicinalindustri til at rykke produktion fra Irland tilbage til USA. Niels Pedersen, hvis eneste reelle konkurrent er et tysk selskab, der også er toldramt, tog for nylig turen over Atlanten for at tale direkte med kunderne og høre, hvordan de forholdt sig til en situation, hvor en straftold kunne føre til prisstigninger. Beskeden var, at hvis ellers han blev ved med at levere en god løsning, så kunne de godt i et vist omfang bære en del af prisstigningen. Derfor arbejder Niels Pedersen nu på at finde ud af, hvordan han skal ændre på den måde, han eksporterer til USA på. Når man har et selskab i Danmark og et i USA kan man sende varer over til det amerikanske datterselskab til en intern lavere pris end det, kunden skal give, hvis man færdiggør varerne i USA. Det er den mulighed, Niels Pedersen håber at kunne bruge. »Nu går vi og grubler over, hvad det betyder for vores priser fremover. Hvor meget af de 20 procent skal vi sende videre til kunden, og hvor meget skal vi selv absorbere,« siger Niels Pedersen. Trumps påvirkning i Søften I modsætning til Mikkel Kristiansen og Lars Bodenhoff er det ikke urealistisk for Niels Pedersen at etablere produktion i USA på længere sigt, og det overvejer han nu alvorligt. En del af Trumps plan med tolden er angiveligt at rykke mere produktion til USA. Kan man sige, at det ser ud til at virke i dit tilfælde? »Det kan du sige. Han har jo gang i at flytte dagsordenen i retning af at tænke, hvordan det bliver mere amerikansk. Hvordan en amerikansk medarbejder kan montere – altså producere, samle og teste – i stedet for en dansk, og hvordan det kan ende med, at vi køber fra amerikanske underleverandører i stedet for én i Horsens eller i Odense. Det starter en bevægelse. Det er politikken bagved, kan man sige.« Hvordan har du det med det? »Jeg har drevet virksomhed i mere end 35 år. Jeg har oplevet finanskriser og bobler og andre ting, så det er ikke, fordi jeg er rystet. Men det er da irriterende, fordi det giver ekstra arbejde og i værste fald koster forretning. Der bliver rusket op i min organisation og hele forsyningskæden, og spørgsmålene hober sig op.« https://www.berlingske.dk/business/paa-et-kontor-ved-hellerup-station-kaemper-mikkel-kristiansen-for-at